Jeg møder flere og flere børn og unge i min klinik som er udfordret i livet
- hvor angst og ufrivillig skolefravær er en del af hverdagen.
Ofte oplever de unge et indre eller ydre pres, som de har svært ved at sætte ord på eller forholde sig til. Her kan kropsterapi være en god støtte til at hjælpe de unge, for angst og andre psykiske ubalancer er en kropslig oplevelse, så den skal forløses gennem kroppen, det hjælper ikke kun at snakke om det. Kropsterapi hjælper med at regulere nervesystemet, og få mere kontakt til kroppen, og genskabe kontakt og tillid til egne ressourcer.
Behandlingen tager udgangspunkt i traditionel kropsterapi, men er tilpasset det enkelte barns alder og ressourcer. Jeg har stor fokus på beroligelse af nervesystem, vejrtrækning og pulsering. Fokus er at skabe et trygt rum for barnet og opbygge en tillid. For tryghed er essentielt for udvikling og læring. De unge klienter foretrækker ofte at beholde tøjet på, så løst og bevægeligt tøj anbefales.
Forældre er velkomne i rummet under behandlingen, særlig så længe barnet har behov for det. Dog kan det åbne op for nye indsigter hvis forældrene giver plads og trækker sig, når tilliden er etableret. Jeg anbefaler også at mindst en af forældrene selv får en behandling. Både fordi forældrenes nervesystem indirekte påvirker barnet uanset alder, og det mindsker oplevelsen af at der er noget galt med dem. De unge skal ikke fixes. De skal støttes, rummes og ses som dem, de er. Det får de et rum til her.
Jeg tager børn og unge ind i alderen 7-17 år.
Børn /unge 60 minutter 750,-